fredag den 4. september 2009

Personerne i Eventyrskakklubben

VELKOMMEN TIL:

Jan R.Ambirk
Den nydelige gom er Jan R.Ambirk, tidligere kendt som Jan R.Larsen!
Jan er fra Stege, og fortæller selv:
"Jeg er 50år ung og har spillet skak under en eller anden form siden, min kære storebror ( som var mester-spiller omkring de 2100 + ) lærte mig spillet da jeg var 12-13 år. Måden jeg lærte spillet på var "blindskak" alt imens min bror sad og studerede Russisk literatur....sad jeg og svedte, og tabte og tabte og tabte. Men jeg var fanget........men spiller dog stadig blindskak, så tror måske jeg har misforstået et eller andet, ang. hvordan det spilles...taber stadig !! Hmmm....hvad er gået galt?! :0)
Selv om jeg idag har 4 børn, (og naturligvis den dejlige hund Trille , red.), og fornyligt er blevet gift, ...bruger jeg al den tid jeg kan (hvilket er rigtig mange timer, da jeg i dag er førtidspensionist) på mit kære skakspil, med min kones fulde accept....om hun gør det af medmenneskelighed, eller bare vil ha` mig ud af huset vides ikke :0)
Har aldrig rigtig fået bidt mig fast som mere en end ordinær nærskak-spiller...hvor imod korrespondanceskak & E-skak totalt fangede mig. Elsker de mange kander kaffe og oste-hørmere, der er røget igennem systemet, i et forsøg på at finde ud af hvad man spiller på 1.d4 !!:0) ...for slet ikke at tale om 1.e4(TN) !!
Søgen efter "T R Æ K K E T", det fine, det uventede ( sommetider for mig selv endda), det smarte, det unikke...løse gåden. Det gør at skak, for mig faktisk er en livsstil....og jeg får abstinenser, hvis jeg ikke får den daglige dosis.
Selvom, jeg kun er en ordinær skakspiller, tager jeg i dag ud og spiller alle de skak turneringer, jeg kan overkomme.....ikke for at score FM,, eller IM normer, men simpelhen fordi jeg elsker det, elsker at "flygte" ind i en verden som jeg selv syntes, jeg er Verdensmester i....
Det organisatoriske har jeg også bevæget mig lidt rundt i, mest som altmuligmand, materialeforvalter, kasserer, sekretær, og er også uddannet TL, helt tilbage da det var agtværdige Kaj Blom der stod for uddannelsen......men allerhelst vil jeg spille !! Klubmæssigt repræsenterer jeg Vordingborg Skak klub, selv om jeg bor under 500 m fra Møn skakklubs lokaler (Restaurant Nanok,red.)....men Vordigborg var der jeg begyndte, og derfor er mit skakhjerte plantet i den klub!
Et andet "hjerte-barn" er E-skak, som jeg synes er et unikt projekt, som Brian Lundgaard, har fået banket op...den "klub" har jeg efterhånden været med i siden 2004, og er idagTL på korttidssiden, samt fejlretter....
Som sagt idag førtidspensionist, med for meget tid til skak...så bær over med mig hvis jeg snakker for meget om min store kærlighed, ud over min kone, nemlig skak.
Med Skaklig Hilsen Jan R. Ambirk

Vi takker for de smukke ord og herfra skal lyde et stort tillykke til hr.og fru Ambirk!



Jan har desuden valgt at illustrere sin skaklige tankegang yderligere med ovenstående foto:


Også ny i klubben er:

Peter Værnhøj

Peter Værnhøj d.y.(modelfoto)
Jeg er sønderjyde, født 16 september 1954 i tordenvejr i Haderslev.
Jeg er gift og far til 3 store børn, og har naturligvis også en dejlig hund.
Har spillet skak siden jeg var 8 år, hvor min far lærte mig det, og vi spillede hver aften om vinteren i flere år. Indtil jeg begyndte at vinde over ham regelmæssigt, så faldt interessen fra hans side. Jeg er fribytter udi skakken. Det vil sige, at teori er en by i Tibet for mig, men læser dog pt. lidt i et par bøger af Bent Larsen. Udover skak som altid har fasineret mig, er jeg lystfisker. Mest på kysten og skiftevis med fluestang og spinnegrej. Jeg har fisket en del på Ennebærodde, men holder også af de sønderjyske kyster og Vejle Fjord.
Jeg arbejder som leder inden for det offentlige.
Jeg kunne godt tænke mig at spille skak igen på klubplan, har spillet en del år i Ribe skakklub, da jeg boede der. Det er den bedste forening jeg nogensinde har været medlem af, - (....indtil jeg opdagede Eventyrskakklubben? - red.)

Andy Boye
Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg været interesseret i at lære spille skak. Af en eller anden årsag kom jeg først rigtigt i gang i 2007. Nu er jeg tilgengæld fuldstændigt solgt til dette fantastiske spil. Jeg spiller kun korrespondanceskak da tiden ikke rigtigt er til nærskak i øjeblikket. Jeg spiller på eskak og chess.com. Jeg er gift og har tre dejlige drenge:)

Bjarne Petersen
Jeg har spillet klubskak i mere end 30 år i klubber som Vejgård, Espergærde, Hornslet, Holbæk, Nykøbing F og her sidst Præstø. Alle steder, undtaget Holbæk, har de rodet mig ind i bestyrelsen! Men så er de også selv ude om det!
En periode i 90’erne var jeg hovedkredsformand i 6. hovedkreds og jeg har også et licenskort underskrevet af Kai Blom i sin tid, der fortæller at jeg har en licens som turneringsleder, eller dommer som det hedder nu. Ja måske skal det nævnes at jeg faktisk også var med i dommerforeningens første bestyrelse. På E-skak har jeg fundet sammen med 3 andre tidligere vejgårdspillere på holdet Vejgård Old Timers og vi roder rundt i 2. – 3. division. Sammen med gode kammerater fra Præstø har jeg deltaget i påsketurneringen de sidste par år, og det bliver vi ved med! Det var også herligt at være i Dresden til OL sammen med herlige folk fra Næstved og vores egen lille klub.
Den smule tid jeg har til overs når skakken er overstået bruger jeg som konsulent hvor jeg arbejder med udvikling af mennesker og organisationer.

Bo Frandsen
Bo vandt igen - i FC Fyn!

Bo har spillet skak i rigtig mange år, især i Korup-Ubberud Skakklub! Men nu hedder de altså Tårnspringeren i et samarbejde med Højfyn!
Bos teoribøger er altså indimellem for gamle, så der er lidt huller i dem når vi spiller i Eskakklubben(omkring træk 17), men det forhindrer ham ikke i at spille særdeles underholdende skak!
Bo har nogle særdeles gode og sunde interesser udover skakken, som enhver skakklub som interesserer sig for kultur bør integrere i klublivet, nemlig megen humor, en stor interesse for musik (især Elvis & Joan Baez), glæden ved specialøl og gode barndomsminder om Elvis (hans barndoms schæferhund)
Morten Frank Jensen
Morten spiller altid frisk til, der findes ikke den gambit han ikke har prøvet og desuden er han Elvisfan.
Morten fortæller selv: "Jeg har siden 1994 været formand i Præstø Skakklub.Har altid haft ry for at være mere optimistisk end realistisk i vurderingenaf mine stillinger. I mine unge dage, skulle alle partier helst være en eller anden total vild gambit. Idag prøver jeg at tøjle mine vilde indfald ved brættet, men kan stadig få et tilbagefald i ny og næ".

Jess Nykjær
Jess bor i Søndersø men har i flere år spiller for FREM. Han er tidligere holdleder for det hold der er kendetegnet ved megen kampvilje, engagement, humor og gode sociale relationer! Jess er et engageret menneske på mange områder, også udover de 64 felter. Han blander ikke skak og politik men har stor fornøjelse af at lade slaget udspille sig mellem de to hære på brættet! Han vil gøre meget for at fremme skakken og giver altid en hjælpende hånd hvor der er brug for det, også på det kulinariske område.
Jess var for nogle år siden køkkenchef ved DM i skak i Nyborg, hvor 2 X Per(Stentebjerg og Arnt) indimellem havde fornøjelsen af at hjælpe ham med at lave de fantastiske 3-lags sandwiches som var fuldstændigt populære....
Ved Eventyrskakklubbens sammenkomst på Bakkeskråningen i 2009 kom Jess naturligvis med en fremragende kage for at vi ikke skulle sulte:) Jess er blevet mesterspiller, og har potentiale til meget mere!
Sidste nyt er at Jess er blevet ungdomsansvarlig i Fyns Skak Union:)
Jess skriver selv i den forbindelse (uddrag, sakset fra FSUs hjemmeside):
Det begyndte i Søndersø
Jeg er fra Søndersø, dengang da klubben var en magtfaktor med blandt andet 2 skoleskakklubber, 2 divisionshold og de bedste ungdomsspillere.
Dengang var der 32 spillere i en klubturnering, og klubben var frygtet og set op til fra mange sider - på den positive måde. Det var et varemærke at man spillede i Søndersø, det var en klub med respekt om, og der var masser af ånd. eg deltog i bestyrelsesarbejdet i Søndersø. Lidt afløsning med undervisning i skoleskak blev også afprøvet, ligesom evnerne som holdleder blev testet - med svingende held. Jørn Erik Hansen, redaktøren for klubbladet, var en hårdt prøvet mand, men jeg havde megen glæde af hans reaktioner på mine indlæg. Jeg blev også turneringsleder i Søndersø d. 18.11.1990. Senere, hvor der mest var ånd tilbage, spillede jeg i en periode i klubben igen, men det skyldtes udelukkende, at jeg ikke havde en bil, og derfor havde svært ved at komme hjem fra klubaftner i Frem. Det betød dog ikke, at jeg havde en dårlig tid der, men de to perioder kan ikke sammenlignes.
Gode år i Søhus Skakkklub
Jeg har også været i det, der hed Søhus Skakklub, hvor jeg havde nogle gode år. Jeg var i den periode bl.a. med til at arrangere en turnering, hvor jeg lige kunne lave smørebrød til alle deltagerne, inden jeg tog på arbejde, hvorefter jeg nåede tilbage i tide til at overrække præmierne til vinderne af de forskellige rating-grupper - Kim Skaanning vandt i øvrigt turneringen.
Det var en dejlig tid med en masse gode oplevelser og flinke mennesker - specielt Kristen Sørensen, som jeg ikke kendte, da jeg meldte mig ind. Ham har jeg den dag i dag den allerstørste respekt for. Personligt tror jeg dog ikke, at Søhus havde lige så stor glæde at mit medlemskab, som jeg havde af at være en del af klubben.
Mange udfordringer i Frem
For tiden er jeg medlem af Frem Skakklub, hvorfor det er den klub, der nu om dage må finde sig i mine luner.
I Frem har der været alle de udfordringer, man kunne ønske sig: Turneringsleder i diverse skakkampe og alt fra holddivision, serie-kampe samt forskellige turneringer i klubben. Jeg har både været holdleder alene og sammen med andre, medhjælper i diverse klubarrangementer, samt skrevet masser af indlæg til klubbladet. Vigtigst er det dog, at jeg får al den plads, jeg har brug for til at afprøve og udfolde mig i alle retninger, både som skakspillere og som menneske.
Andre skaklige gøremål
Så har jeg også været med til at male et par firkanter på Dalum Papirfabrik samt været med i arrangørgruppen til DM i Nyborg - dette var også en stor oplevelse.


Kristen Bjørn Christensen

Kristen er altid kampklar og spiller fornøjeligt og underholdende skak! Kristen er lærer, tidligere håndboldtræner og en vittig hund, hvilket vi har god gavn af op til holdkampe hvor vi skal finde motivationen frem til at banke enhver:)
Man er ikke i tvivl om hvad Kristen mener når det handler om mellemmenneskelige forhold, f.eks klublivet, og det er jo dejligt da hans overvejelser om hvordan man laver en klub hvor alle slags spillere føler sig godt tilpas, altid er konstruktive og velovervejede!
Kristen har udpræget humoristisk sans og selvironi, selvironien ses også på hans ratingtal der tydeligvis er alt for lavt! Den rigtige styrke er nok omkring 1523 i rating øjeblikket, vurderer en af klubbens erfarne trænere!
Kristen har ved særdeles flittige skakstudier, masser af partier på eskak og gode råd fra vores 3 mesterspillere udviklet sig meget spillemæssigt over de sidste 3 år, hvor han startede som begynder i skakkens forunderlige verden, og heldigvis er der langt til hans skaklige udvikling topper.Kristen har i skakken fundet sig en ny interesse for resten af livet, som supplement til hjemmelivet og familiens særdeles kvikke Ronja (islandsk fårehund):)

Karsten Foli Karsten er en frisk fyr fra Kolding (skakklub), tidligere Skakklubben Evans i Vejle.
Han har tidligere haft en tendens til at spille bridge, men har nu heldigvis genoptaget skakken! Karsten er meget inspireret af Bent Larsen i sit spil, og elsker at spille slutspil:)
Karsten og Per spillede engang i den nu hedengangne "Skælskør-Eggeslevmagle Skakklub", hvor man var kendt for at spille underholdende skak! Det er stadig tilfældet, ingen er større skakspillere end at de kan ligge ned! Whist, bankospil, spisning med damerne og rygning af store cigarer i Eggeslevmagle Forsamlingshus var også på dagsordenen i ovennævnte skakklub. Karsten har oftest været for lavt rated, og er det stadig, specielt i lynskak plejer han at vinde de fleste partier! Karsten har spillet skak i Sverige og trænet juniorer, i Stockholms Schacksällskap, omkring 1993. Lidt korrepondanceskak er det også blevet til gennem tiden...

Bent Bertram Bent studerer skak med stor lidenskab og interesse og har allerede stor glæde af at have fået adgang til Eventyrskakklubbens hemmelige arkiver, lige som vi vil hjælpe Bent til at tilbageerobre sit fulde skakpotentiale:)
Bent fortæller selv:"....."
Hvem er jeg? Jeg er en mand på 45 år, bosiddende i Gelsted.
Vi flyttede fra Nordsjælland til Gelsted for snart 4 år siden. Jeg spiller til dagligt i Gelsted skakklub, hvor jeg er næstformand og webmaster (se også Bents egen hjemmeside: http://www.langkawi.dk/news.php)
Jeg spillede meget skak som ung knægt, og blev "oplært" af især Stig Gorm Jensen, Nyborg og Carsten bank Friis. Især blindskak havde min store interesse dengang. Jeg kunne blindt spille lige op med selv ganske gode klubspillere. Desværre må jeg nok erkende, at evnerne ikke rækker til det i dag, efter 30 års skak-pause.

Jeg droppede desværre skakken til fordel for fodbold, håndbold og piger :-)
Jeg var som cirka 13 årig på udflugt med Stig til DM i Ålborg. Hvordan det helt nøjagtigt gik, husker jeg dårligt. Men sjovt var det.
Jeg har siden mit "come-back" deltaget i 3 turneringer, og min rating er gået fra 1100 til 1420 dags dato.

(og slutter først omkring 2650, hilsen redaktionen).

Thomas Sønderskov

Vi er super glade for at Thomas har lyst at være medlem i Eventyrskaklubben. For Eventyrskak er jo netop et forsøg på at lave et spændende tilbud om skak til alle dem som elsker at spille skak, men ikke nødvendigvis gider at spille holdskak, pokalskak, klubmesterskab osv.... Thomas kommer fra Odense og har i næsten 4 år spillet med i E-skakklubben. Han er selvfølgelig med i vores turnering der!
Brian Hjære Andersen Eventyrskakklubbens udsendte medarbejder i München, hvor han for øjeblikket er i gang med at studere de nyeste åbningsvarianter i Preussisk - plus noget andet på universitetet. Brian har huseret i en del tid på E-skakklubben, og derfor er han selvfølgelig en fast deltager i vores årlige turnering der.

Chresten Nielsen Chresten er kendt for at være en frisk spiller, som ikke er bange for at kaste sig over åbninger som andre betegner som tvivlsomme. Noget som bringer store sejre, såvel som nederlag!
Ud over at spille i Gelsted Skakklub lægger Chresten også energi i Dansk Skakunion, hvor han er med i bestyrelsen.

Ronn Rasmussen Lad jer ikke narre af den venlige mand! Hvis der er en gevinst i farvandet, så er Ronn altid klar med de afgørende hug. Som Chresten spiller Ronn også i Gelsted Skakklub + E-skakklubben, hvor man ofte kan møde ham i såvel de lange som korte partier. Specielt har han mange opgør med en anden af Eventyrskakklubbens fremtrædende personer, - Kristen Bjørn:)

Per Arnt Rasmussen Per ses her i fuld galop. Hvem som styrer hvem er svært at se. Men smil på læben og præcision på brættet er Pers kendetegn. Bag den hyggelige facade gemmer sig en skarp spiller med sans for det underholdende og risikofyldte spil. I Pers fritid bliver der også plads til at være en hund efter Elvis, - eller hvordan det nu er. Per er i hvert fald hundetræner i softagility og Elvisfan.

Michael Linde Larsen

Michael har en forkærlighed for springerne i spillet. Ofte er det sket at med en veltilrettelagt springermanøvre er modstanderen nedkæmpet, og hestene har indtaget den fjendtlige stilling. Men også andre brikker har Michaels kærlighed, så længe de går fremad mod modstanderens strube!
Kristen Sørensen Kristen er manden som i sin tid startede Søhus Skakklub op. Klubben som senere blev til Næsby skakklub og har betydet så meget for skaklivet på Fyn. Kristen er altid trofast på klubaftnerne og som kasser er han den som har styr på den gode økonomi. Selvfølgelig er Kristen æresmedlem i Næsby skakklub.
Lars Munk Jensen
Lad jer ikke snyde af det skæve smil. Lars er en fantastisk skakspiller, specielt når det går hurtigt, og nerverne sidder uden på tøjet. Lars har i mange år været et sikkert første bræt på 1. holdet i Næsby skakklub. Derudover er han ofte manden som hurtigt får banket en lynturnering på benene - gæt hvem som vinder!

Sune Zimmermann
Familefar, skakspiller og flink fyr, - så kan det kun være Sune. Her med et af højdepunkterne i hans karriere indtil nu solidt plantet i hænderne. Sune er altid klar til et spil skak, og selvfølgelig også at finde i den nye Eventyrskakklub.

Casper Hvemon
Casper har stor lyst til skak, - bare ikke hver mandag! Så Eventyrskakklubben er som skabt til Casper og hans ønske om skak med hygge. Sjældent sætter Casper en brik forkert, og overser stort set aldrig noget, - det skulle da lige være skakbøgerne!

FedVagn Hansen

Vagn har spillet skak i en menneskealder, og kan mange spændende og hyggelige historier om skak i gamle dage. Dengang man spillede store turneringer på Fyn med over 100 deltagere. I dag har Vagn selvfølgelig fulgt med tiden, og er fast deltager i Eventyrskaklubbens e-skakturnering.
Flemming Preuss Udover at være B-medlem i Eventyrskakklubben, er Flemming medlem af NæstvedSkakklub, har spillet korrespondanceskak og spiller indimellem Eskak påvores hold "Anders And & Co". Flemming spiller klassisk skak som Tarrasch, Aljechin & Spasskij i deres bedste perioder.

Flemming har ofte været i rollen som den diplomatiske idemand og ildsjæl iden danske skakverden, senest Senior-DM 2009, og har naturligvis haft alle kluborganisatoriske tillidsposter over tid. Han producerer siden 2006 Verdens Bedste og sjoveste skakblad med mere "MadChess & Fun"som pdf-fil. Det politisk ukorrekte blad der p.t.er udkommet 90 numre af, er typisk på 5o sider og er højt værdsat af de ca.50 abonnenter fra Næstved & det øvrige Dronningerige, der glæder sig til hvert eneste nummer der udkommer. Flemming vil ikke rigtig fremhæve nogle af sine resultater i skak, men når man går ham på klingen kan han fortælle at:

"Til gengæld har jeg spillet mod flere GM- og IM'er i Politiken Cup m.m. Alle, bortset fra en enkelt remis, med et positivt resultat - for titelhaverne. Fx kan nævnes Peter Heine, Sune Berg, Lars Bo Hansen, Carsten Høi, Tiviakov, Johnny Hector (3 gange), J. Rowson, Luke McShane, Henrik Danielsen, Sejer Holm, Svend Hamannm.fl. Dog vil jeg dog lige indskyde, at det engang i Køge lykkedes mig at vinde over Johnny Hector i et parti med 1 times betænkningstid til hver. Men det var jo også inden, jeg blev kendt. Det er sjovt at spille mod disse titelhavere og bare ikke blive kørt over i løbet af ingen tid."

En grundig research kan imidlertid afsløre at Flemming, der nu mest spiller seniorskak - EM-VM & DM-turneringer - har haft et højeste ELOtal på 2115, og at han siden 1967 er blevet klubmester i Næstved ikke mindre end 15 gange (senest i 2001), og nr.2 7 gange, i nogle år også foran Poul Hage.Og vi slutter af med det vigtigste:
Flemming, hvad er dit største ønske i livet?"Et godt helbred, et superb familieliv samt fred og ro. Intet have- og vedligeholdelsesarbejde på boligen. Eller intet fysisk arbejde i det hele taget. Eller måske snarere intet arbejde over hovedet?"(Flemming er nu skakaktiv pensionist, hilsen redaktionen)